Min sidste interaktion med et socialt media var med Facebook. Jeg benyttede mig af siden til, for én gang skyld, at opnå noget. Min gamle højskole afholder "gensynsweekend" og har i den forbindelse oprettet et event på Facebook til at styre dette. Man tilmelder sig altså på siden og modtager derefter en mail med betalingsinformationer. Fordelen ved at benytte Facebook er for det første, at stort set alle modtagere af invitationen har en facebookprofil. Derudover er det nemt for eventuelle deltagere at se, hvor mange, der er tilmeldt eventet - og måske endnu vigtigere om man kender de mennesker, der kommer til dette weekendsarrangement.
I forlængelse af tilmeldingen til højskole-eventet, opdagede jeg, at en af mine gode veninder fra højskolen ikke havde tilmeldt sig (hun stod som inviteret, men havde ikke afgivet svar). Jeg valgte derfor at kontakte hende via chatten på facebook. I forbindelse med dette er det faktisk ret interessant, at jeg ikke bekymrede mig om, hvorvidt hun stod som online på Facebook. Velvidende at personen havde en smartphone, skrev jeg på trods af hendes offline-status og forventede faktisk svar nogenlunde med det samme. Dette siger en del om, hvordan opfattelsen af privatlivet har ændret sig i takt med den digitale tidsalder. Jeg kontaktede Stine (min veninde) klokken 9, hvor man egentlig må formode, at hun ikke har mulighed for at svare på grund af enten sovevaner, arbejde, skole eller lignende, men alligevel forventer jeg svar relativt hurtigt. Det er altså blevet næsten umuligt at koble fra den digitale verden.
Stine svarer mig rent faktisk også med det samme (på trods af hun var på arbejde) og jeg erfarer, at hun ikke har i sinde at komme til gensynsweekenden, på trods af hun ingen planer har for denne weekend. Jeg bliver meget overrasket over dette, da hele vores "indspiste" gruppe fra Aarhus har tænkt sig at deltage, hvilket fortæller mig, at vi efterhånden har en forventning (i det mindste i vores aldersgruppe), at folk deltager i social aktiviteter, hvis de har den mindste mulighed for det. Denne følelse af "skuffelse" kan jeg også genkende fra tidligere begivenheder, hvor en person ikke deltager i en begivenhed selvom denne har haft mulighed for det.
Efterfølgende vælger jeg trykke tilbage på startsiden på Facebook og ser, at jeg har fået en notifikation. En af mine rigtigt gode kammerater, Simon, har delt en side med sit netværk. Jeg modtager denne notifikation, da jeg har valgt at "highlighte" ham og derfor modtager information om stort set alt, han foretager sig. Når jeg tænker over det, er det egentlig på grænsen til stalking og jeg undrer mig egentlig over, hvorfor jeg har følt, at det var nødvendigt at modtage al information om Simon. Jeg snakker ganske ofte med Simon og har egentlig nogenlunde styr på, hvad der sker i hans liv; hvorfor har jeg så egentlig brug for at vide, hvilke spil han spiller på facebook eller hvad han laver klokken 9 om morgenen. Jeg tror, at jeg efterhånden er blevet vant til at vide, hvad mit netværk laver det meste af tiden, hvilket i og for sig er lidt skræmmende, da det ikke har nogen egentlig relevans for mig, medmindre jeg deltager i det - og hvis jeg deltager i det må jeg vil formode, at jeg ikke behøver en notifikation.
Simon har linket til en side, hvor man ved hjælp af en kode kan få et helt nyt konsol-spil til en utrolig god pris. Jeg har overvejet at købe spillet før, men har ikke ville ofre pengene for den fulde pris. Som udgangspunkt er jeg skeptisk over for tilbuddet, da jeg ved, at der bliver scammet utroligt meget med sådanne ting via internettet og disse virksomheder ofte bruger sociale media til at få udbredt deres scam. Min sociale relation til Simon er dog så god (i og med jeg ved, at han både er reel og har stor erfaring/viden om computerteknologi) at jeg faktisk vælger at gå ind og benytte mig af det tilbud han linker til. Det er dog ikke uden stadig skepsis, at jeg bestiller spillet, da jeg stadig har en lille forventning af at blive snydt på den ene eller anden måde.
Min skepsis bliver ikke mindre af, at jeg erfarer, at virksomheden ikke kan kontaktes telefonisk på andre tidspunkter end 12-14. Ved at købe spillet er jeg blevet tilmeldt en service ved firmaet, som jeg skal afmelde inden 5 dage - ellers bliver spillet meget dyrere for mig. Jeg vil derfor afmelde mig med det samme, men kan ikke komme i kontakt med dem. Endnu engang viser dette mig, at jeg forventer, at folk (og i dette tilfælde virksomheder) er kontaktbare stort set hele tiden. Jeg tror egentlig, at den primære grund til min forventning til dette er, at jeg selv er mulig at få fat på døgnet rundt. Jeg sidder ved computeren det meste af dagen og har som minimum min telefon på mig (og altid minimum med en vibrator tændt) døgnet rundt. Jeg kobler altså reelt set aldrig hundrede procent af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar